Om ejendommen

Valdemarsgaard er en smuk og velholdt funkisejendom fra år 1934. Ejendommen fremstår med murstensfacader og termovinduer. Taget er en klassisk funkistag med tagpap (fra 2007). Bygningen består af 22 lejligheder fordelt på to opgange, begge med elevator, den ene på Lundingsgade nr. 1 og den anden på Sortedam Dossering nr. 57. Alle lejlighederne har to altaner, en mod søerne og en helt ny mod gården hvor den smukke aftensol falder ind. På Lundingsgade har alle kig til søen gennem karnappen på siden af bygningen og på Sortedam Dossering har alle facade ud mod søerne og derfor den smukkeste udsigt. Boligerne er ifølge BBR fra 50-167 m². Vedligeholdelsesstandarden er rigtig god. Det er forudsat at samtlige indvendige bygningsændringer/forbedringer, som andelshaverne har foretaget er lovligt udført og anmeldt/godkendt hos kommunen. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og ligger centralt i på Østerbro tæt offentlig transport og Rigshospitalet og indre by.


Der er fælles flisebelagt gård med god plads samt borde og bænke. Der findes vaskeri og tørrerum samt cykelopbevaring i kælderen. Hertil kommer at hver lejlighed har adgang til privat kælderrum.

Om foreningen

Valdemarsgaard er en veldrevet forening med en sund økonomi. Foreningen og bestyrelsen lægger meget arbejde i at bevare og optimere den velholdte bygning samt kontinuerligt igangsætte nye projekter som hele foreningen har glæde af.